Herfra hvor vi står

Nu går det nedad. Vi har, som jeg vist har nævnt et par gange her på siden, befundet os et godt stykke over havniveau, den sidste måneds tid, men nu er det slut. I aften bevæger vi os sydpå, ud til kysten, og tilbage til en luftdesitet hvor man ikke behøver hive efter vejret, blot gaden stiger et par procent. Det bliver også vores første møde med den peruvianske udgave af cama-bussen, et andet emne, jeg har berørt mere end èn gang. Klokken 20.30 begiver vi os mod Nazca, endnu en ørken og forhåbentlig varmere vinde; det har været nogle kolde aftener heroppe.

Vi har hygget os en uges tid i Cuzco, i det peruvianske højland, den østlige del af Altoplano, Andeshøjsletten som deles mellem Bolivia og Peru. Cuzco var, før spaniernes ankomst, centrum for Incaernes kultur, og hele området omkring byen er overstrøet med ruiner og andre efterladenskaber fra Incaerne. Det er også byen hvorfra man drager "ned" til Machu Picchu, måske den mest besøgte touristattraktion i hele Sydamerika. "Ned" fordi Machu Picchu ligger lavere end Cuzco, men det går bestemt stadig opad, idet man starter i en bjergdal.

Der er ikke rigtig nogen, der ved hvad Machu Picchu var, men de fleste kloge mennesker gætter på, at det var den religiøse og spirituelle hovedby for Incaerne, og det er i sandhed imponerende. Vores tur op til Machu Picchu skulle starte med en gåtur, de ca. 200m. op ad bjerget, hvorpå ruinerne ligger, men, men, men... Det regnede kl.4.30 da vi skulle afsted, så sengen blev holdt varm en time ekstra, og vi tog bussen op i stedet, kl.6.00. Oppe på toppen, over skydækket, var regnen væk, men hele ruinkomplekset var dækket i en let dis, som underbyggede det mytiske i stedet ganske glimrende. Det var helt enormt!

Det er svært, at beskrive hvad der gør dette sted så specielt. Da bjergtoppen var beboet, boede der ca. 500 mennesker, i en by med templer og torve, 200 meter over bjergdalen, og med udsigt over nabobjergene. Jeg har besøgt en del imponerende steder på min tur, og i sammenligning, hvis det er muligt, fortjener Machu Picchu bestemt den megen opmærksomhed stedet tildeles.

Sådan nogenlunde så derud, da vi ankom til Machu Picchu, med skyerne hængende lavt over ruinerne.

Et billede af mig selv, bare lige for at understrege, at jeg rent faktisk var der.

Nørdalarm! Dette er den hellige "kompassten". Således peger det nedadgående hjørne direkte mod nord, og det opadgående mod syd - vi er jo på den sydlige halvkugle. Incaerne formåede at udpege både den geografiske og den magnetiske nordpol og et andet sted i ruinerne, var en sten, som viste begge to(desværre ikke affotograferet). Det er stadig et mysterium hvorledes de kunne finde den magnetiske pol.

Denne lille fyr sad pænt model, imens vi fotograferede løs. Det er vist nok en chinchilla.

Nu er det imidlertid slut med bjerge og højland og det er blevet opbrudstid. Vi har for en kort stund fundet sammen med Liam fra New Zealand igen, efter vi forlod ham i La Paz i Bolivia, men i aften stiger han på en anden bus mod Lima, hovedstaden i Peru. Danielle fra England, som vi har rejst med gennem mere end en måned nu, tager også en anden rute, mod syd, mod Arequipa i Sydperu, og videre tilbage til Chile, hvor hende og Kim & jeg oprindeligt rendte på hinanden.

Fra venstre: Danielle fra England, Liam fra New Zealand og Kim fra Danmark.

Sidstnævnte har været med hele vejen, hvis nogen skulle være i tvivl om hvem den nydelige unge herre er...

Sådan fejrer man 1. maj i Cuzco i Peru, med kanonslag, fløjter og trommer og høje råb. En lidt anden oplevelse en den danske arbjederkamp med kolde øl og stive teenagere i Fælledparken.

I morgen tidlig ankommer Kim og jeg til Nazca hvor vi skal ud og flyve i 8 sædders propelflyver, for at se nogle gamle kæmpefigurer, som et forhistorisk folk har hugget i klipper, i ørkenen omkring byen. Derfra går det kun nordpå, nordpå mod Ecuador, og mere sol, en sol som vi begge er kommet til at længes noget efter, efter en måned i bjergene, med kolde nætter, og aftener som altid kræver en alpaca-sweater - alpaca er en langhåret lama. Så næste historie bliver fuld af sol og varme...

KK

Thomas