tirsdag den 20. januar 2009

Thomas' billedbog

Det er efterhånden ved at være et par dage siden, bloggen her sidst er blevet opdateret, hvilket da også er blevet kommenteret. Det betyder dog ikke, at mit liv, herude i den store verden, er indholdsløsts, snarere tværtimod. Men for ikke at trætte den utålmodige læser, kommer her et lille resumé, i form af de seneste skilderier fra den glade amatørfotograf. I Brasilien har de meget frugt, og de blander det meget gerne med sprut... Deres rullende barer er dog ikke bygget efter skandinaviske mindstemål. Vi besøgte den gamle havneby Paraty, hvor portugiserne udskibede deres guld til Europa. Nogen ting går åbenbart aldrig af mode, såsom den klassiske æselkærrer. Bag om kameraet. Selvfølgelig skal der tages semi-prof. portrætbilleder, når man besøger verdens største vandfald, som samtidig er UNESCO-site. Her er vi på endagstur i Paraguay, det mest korrupte land uden for det afrikanske kontinent. Ciudad del Este, som byen her hedder, er stedet hvor man kan købe alt. Blandt andet et par ægte falske Rayban solbriller. Vi besøgte verdens næststørste dæmning på grænsen mellem Paraguay og Brasilien. Den var virkelig stor. Som en gammel Roskilde-dreng, kender man jo nok sine lokale entreprenører - også Kruse, som tilsyneladene er kommet ind på det argentinske marked for langdistancebusser. Verdens største vandfald, Iguazu. ...som vi selvfølgelig skulle sejle under, det si'r da sig selv.Det larmer helt vildt. Og der er så enormt meget vand

Ingen kommentarer: