Flyveturen

Om mindre end 24 timer, helt præcist kl.9.00 i morgen, sætter vi os i flyet mod Påskeøen, 3600km ude midt i Stillehavet. Nogen påstår, det er det mest afsidesliggende samfund i verden. Det bliver spændende.

Lige nu er vi i Santiago, Chiles hovedstad, hvor vi bor på et party-hostel, så nattesøvnen er lidt uregelmæssig. Men det er nu meget rart, at være tilbage i en storby, efter en måneds tid i det tyndere befolket Patagonien.

Billeder
Her er også lige et par skilderier, til at illustrere vores sidste uges tid:

Villarica vulkanen nær Pucon, 10 timer syd for Santiago.
Det er en af de mest aktive vulkaner i verden, men der var nu ikke meget action, mens vi var der.

Valparaiso, Chiles kunstneriske hovedstad.
Byen har en stort kunstnerisk miljø, hvilket også ses i gadebilledet, hvor graffiti og vægmalerier præger byen. Et utroligt hyggeligt sted.

Valparaiso er bygget på flere stejle bakker, så da byen i slutningen af 1800-tallet, bugnede af penge og velhavere, byggede man kabeltrukne bjergbaner til at fragte folk op ad bakkerne. I dag fungerer de både som touristattraktion og som hverdagstransport for de lokale.

Også Valparaiso, hvor de ikke spilder penge (som de nu heller ikke har så mange af) på moderne transportmidler, når nu de gamle stadig virker. Således kører der stadig amerikanske el-busser fra 1950'erne rundt i gaderne


På havnerundfart i Valparaiso. Med spansk fortæller. Og søløver som bedste indslag...


Så'n ser Santiago ud fra 800m højde.
Heropppe på bjerget rendte vi på fire ældre sønderjyder, som inviterede på en kølig Escudo - det lokale bryg - ganske som dansk tradition foreskriver...